Kommunen skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.
Formålet med denne støtte er, at forældre til anbragte børn i højere grad kan opleve anbringelsen og overgangen så omsorgsfuld og uproblematisk som mulig.
Støtten skal jf. loven søge at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen. Dette gøres med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller støtte forældrene i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.
Hvorfor have en støtteperson?
En støtteperson har en faglig ballast og faglig bred viden om rettigheder, som forældre med barn/børn anbragt uden for hjemmet har.
En støtteperson har tavshedspligt og kan stå til rådighed i den periode, barnet/børnene er anbragt eller ind til, at barnet/børnene fylder 18 år.
Støttepersonen er til for forældrene. En støtteperson er en samtalepartner, som forældre kan tale med om forløbet og om alle de følelser, det medbringer, når ens barn er anbragt eller skal anbringes uden for hjemmet. Støttepersonen kan hjælpe forældrene med at acceptere anbringelsen og rumme reaktioner efter anbringelsen. Støttepersonen kan også hjælpe forældre med at skabe et godt samarbejde med det sted, hvor barnet er anbragt samt være med til at styrke kontakten mellem forældre og barn. Støttepersonen kan ligeledes hjælpe forældre til at samarbejde med kommunen samt hjælpe med at læse og forstå materiale omkring anbringelsen.